Info til reklamefolk

jeres evindelige tæppebombardement på internettet, i form af pop-ups og små vinduer, der liiiige skal klikkes på inden man kan få lov at se det, nedenunder, som man egentlig kom for, har efterhånden kun en eneste effekt på mig (og tusinder af andre):
Vi går langt uden om de produkter i reklamerer for, udelukkende fordi vi bliver mindet om den irritation, vi rammes af, når vi oplever jeres snottede forsøg på at tjene en skilling ekstra.

Reklamer

Besøg hos en god gammel ven

Heeeeiii…. hvem er du ? ? ? Spurgte det storsmilende ansigt, da døren blev åbnet af en jeg ikke kendte. Æhhh….. hej…. og i lige måde fristes jeg næsten til at sige, men jeg hedder *Wildskud* og er en af Gammelven’s  gamle venner. Hvem er du så ? Jeg har bare lejet huset her, fordi Gammelven har fået en kæreste i Mozambique og så skulle huset jo ikke stå tomt. Gammelven bor i øvrigt nede i Lillehus (gammelven har en stor grund med flere huse og campingvogne på). Vil du ikke indenfor ? ? ?

Det ville jeg gerne.

Gammelven er i øvrigt ved at tage kørekort og han er til teori nu, så han er først hjemme klokken lidt over sent, vil du ha’ en kop kaffe ?

Gæt selv (det ville jeg gerne).

Vi snakkede lidt om hvem hinanden var og sådan indtil jeg til sidst blev nødt til at stille et spørgsmål, der har rodet i mit hoved siden 2008, hvor jeg boede i et kollektiv med et par…… hvad skal jeg kalde dem ???…… sindssyge ? ? ? – mennesker. (der blev blogget end ikke så lidt om skrækkens gule hus i min gamle blog).

Jeg spurgte hende, der nu boede i Gammelvens hus, om hun tilfældigvis kendte til en der hedder Matti…… længere nåede jeg ikke. Hendes ansigt lyste op, mens hun gjorde et hop på stolen og drejede sig over til sin kæreste med iveren strålende ud af ørerne: “NU……!
-kommer der med garanti noget  RRRRRRRRIGTIGT godt” ! mens hun ivrigt klappede i sine hænder. Neeeiiiiii… sig mig så….. hvad kender du til Matti?

Jeg fortalte om min tid i det skrækkens gule hus. Om Matti’s døgndriftsterror og svineriet, der overstiger enhver forstand, som jeg så i øvrigt blev beskyldt for at være arkitekten bag. Hendes afsindige raseriudbrud og “sætten dagsorden” (som hun så øjeblikket efter hhv selv overtrådte og omstødte…. og alligevel ikke)

Fem års oplagret frustration nærmest skyllede ud gennem fingrene på mig, da Gammelvens lejer sagde til mig: “Nu kan du så vinge af på dit CV, at du har været i tæt kontakt med et klasse-A eksempel på en skingrende vanvittig borderline personlighed.

Efterfølgende var der anekdoter fra deres side, om Matti hin fagre mø og Daniel, hendes ellers så godmodige, tålmådige, viljefaste og kærlige mand, der åbenbart nu er spundet helt ind i hendes dystre net af sorthvide tråde.

“Hun havde rigtigt fået ham gasset op til et træf (noget med læderbukser og langt skæg og hjemmelavede telte af hør og lyden af våbengny og latter), og han var blevet agressiv over for nogle i forsamlingen, hvortil en, der åbenbart havde kærestet lidt med Matti, men dog var sluppet væk i tide, havde peget på Daniel med en storskraldende latter: “HA ! ! ! ! Nu er det DIG der er den ! ! ! ”

Jeg kunne skrive endeløse spalter her, om vores videre samtale, men jeg vil her nøjes med at konstatere, at efter den samtale og en god køretur under stjernehimlen, forstår jeg MEGET mere omkring “kvinderne i mit liv”.

Nu mangler jeg bare at forstå hvorfor jeg har formået at tiltrække, og falde for,  den ene efter den anden efter flere på hinanden følgende af den slags kvinder. Set tilbage har mit kærlighedsliv været en lang perlerække af den slags splittende, jaloux, manipulerende, subtile, småperfide man eaters.

“Hun har tygget… STORE…… STÆRKE…… GODE…. KÆRLIGE….. VIL-JE-FAS-TE…. BRRRRAAAAAAAVE MÆND ! ! ! …. – og spyttet dem ud som sønderknuste, knækkede, frygtsomme, på-sjælen-vansirede, hinsides enhver rekreations, evigt selvudslettende, selvbebrejdende ynkværdige stakler”

Jeg har været lidt i konflikt/dialog med mig selv her, hen mod slutningen, om hvor vidt det er på sin plads at nævne Daniel og Matti med deres navne. Det er jo i princippet en form for gabestok jeg udstiller dem i her (omend den er godt gemt af vejen for offentlighedens søgelys). I princippet er jeg imod tilsværtninger på nettet, hvad end der er tale om navngivne personer eller om deres identitet holdes skjult. Men jeg levede det meste af et år under samme tag og kan ikke hævde endnu helt at have sluppet traumerne fra dengang. I dag ville jeg ønske, at nogen havde kunnet råde mig fra at flytte ind i skrækkens gule hus i Stavtrup, hvilket blot ville betyde, at sorteper var tilfaldet en anden og at jeg ville være blevet afskåret fra at få den herover nævnte indsigt.

Der er en dybere mening med alt……

Så hvis du bor i et bofællesskab/kollektiv af en art og der en dag står et overmåde lykkeligt par, med verdens mest vidunderlige barn og præsenterer sig som Daniel og Matti, og viser voldsom stor interesse i at blive en del af huset, så var det måske en ide at overveje en ekstra gang, om i har lyst til at lade jeres liv invadere af mørket selv.

Det starter med te-koppen…..

– hendes te-kop. Den er universets centrum. Pudsigt…. ved nærmere eftertanke…. Min fars kone nummer to havde det ligesådan med sin tekop….

Pis…. tog jeg den røde pille der ? Hvor dybt stikker det ormehul her ?

Nuvel…. I en eller anden forstand føltes det som en frifindelse at høre, fra en anden person, der kendte Matti (fra barnsben) ikke bare en frifindelse i forhold til vanviddet i skrækkens gule hus, men stort set alt det vanvid jeg har mødt i mine parforhold hidtil. De var lige ved at få mig til at tro, at det var mig den er gal med. Bevares…. jeg er ikke som folk er flest og da slet ikke noget i nærheden af at være perfekt. Ligeledes  er klar over at jeg ikke passer ind i denne verden. Men jeg ved at “urimelig-hatten” ikke er min. Det har jeg i grunden hele tiden vidst, men på en gang fik jeg vished for, at jeg ikke er alene med min viden.

– og det er en vidunderlig fornemmelse at kunne børste støvet fra tidligere kuldsejlede forhold af sig og vide at uretmæssige beskyldninger om vold, børnemishandling, og guderne må vide hvad, altsammen er udsprunget af et mørke, jeg nu kender, men aldrig vil forstå. – og ikke behøver at forstå. Men nu ved jeg hvilken alarmknap der betyder “alvor”.

Flot tale Helle

“Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle. Og de skal regne med, at den konkurrence, de møder fra deres jævnaldrende i resten af verden, bliver benhård.”

Lad mig lige få nogle facts på plads her.

  • Vi er blevet omkring to milliarder flere beboere på denne planet alene i min levetid. 
  • vores produktionsapparater er blevet mindst dobbelt så effektive MINDST ! (lidt diffust ved jeg godt, da der er mange faktorer der spiller ind)
  • Du mener at vi skal arbejde længere og at konkurrencen bliver hårdere.

Altså Helle. Når flere mennesker, i et mere effektivt produktionsapparat indgår i større  konkurrence, så kan der kun komme et resultat ud af det:

Mere skrammel!!!

Og når vi tager et kig på hvad det så er for noget skrammel, kan det kun betyde en ting:

Mere ligegyldigt og ubrugeligt skrammel!!!

Hvor havde du i din vildeste fantasi forestillet dig at vi snart skal ha’ alt det ligegyldige og ubrugelige skrammel henne ?

Der er jo for fanden kø på genbrugspladserne.  -som i øvrigt er alt andet end genbrugsplads, når man ikke må genbruge noget af det der bliver afleveret der.

Vi har sparet og skåret ned siden 70’erne og vi går mere og mere i symbiose med vores arbejdspladser, samtidig med at vi forbruger mere og mere og spiser elendigere og elendigere fødevarer, fordi vi kun har råd til masseproducerede fabriksprodukter, hvad enten det så er tid (til at lave maden selv) vi mangler eller penge til at købe den for. Hvor ser du forbedringen ? Hvor er resultatet af 40 års besparelses- og nedskæringspolitik ? (ja jeg ved sgu godt hvor resultatet er, Hr. Bankdirektør og mastodont-koncern-aktieindehaver)

Har tanken slet ikke strejfet dig, at ligegyldigt hvor meget vi “skærer ned” og “sparer”, og ligegyldigt hvor meget ubrugeligt, ligegyldigt skrammel vi producerer, så er det ikke dét der “redder verden” ? (verden trænger i øvrigt ikke til at blive reddet fra andet end  os mennesker)

Kan du slet ikke se at folk er ved at smede hinanden i tunge lænker, tranceramte af tv-kanalernes massehypnose. Hvor meget skrammel og dillerdaller skal folk have før det går op for dem at vi også har noget der kaldes et liv, uden arbejds- foran ?

Selvironi…

Det er et pissegodt stykke værktøj til dig der godt ved, at du ikke er fejlfri.

Der er jo ingen der er fejlfri og da slet ikke undertegnede. Men det er heller ikke en betingelse, for for at fortjene det privilegium, det er at leve.

Det er igennem dette fornøjelige syn, på sig selv og sin utilstrækkelighed, der langsomt åbner ens øjne for, at  man hverken kan eller behøver at være fejfri og viser din indre perfektionist, at fejlfrihed ikke er en betingelse for at være perfekt.

Perfekt er man, når man ikke ønskes anderledes end man er.

 

Når Bedste pludselig lægger sig til at dø

– er det imponerende at se hvor forskelligt børn reagerer.

En laver et lille hjerte i ståltråd som hun skal have med sig på rejsen, en anden græder hjertesskærende, men ender med at synes, at de nu nok egentlig er en god nok ting, at Bedste bliver til en stjerne på himlen.

Bedste havde egentlig klaget lidt over vejrtrækningen og følt at hun havde lungebetændelse i nogle måneder. Lægerne havde ikke kunnet finde noget der tydede på det, så det måtte vel være en virus eller sådan noget. Så for små tre uger siden havde hun banket i bordet og sagt, at nu måtte de altså finde ud af hvad der var galt…..

Lungekræft lød dommen på, men ingen grund til panik. Der skulle lige nogle undersøgelser til før de ville begynde en kemobehandling. Lidt søvnig var hun til daglig men ellers ved godt mod.

Fredag blev hun kørt på hospitalet, fordi hun faldt pludseligt i søvn. Lægevagten kunne ikke rigtigt tage sig af, at at hun sådan faldt i søvn lige pludseligt, så en veninde ringede efter Falck og Bedste blev kørt på hospitalet.

Her blev det konstateret, at hun havde fået to blodpropper og at det såmænd ikke kun var lungerne, der var ramt af kræft, men også lymfeknuder og knoglemarv var ramt….. Faktisk var der vist ikke rigtigt noget der ikke var ramt, så det så ikke for godt ud mente lægerne.

Tirsdag morgen checkede Bedste ud af det blå hotel……. Heldigvis nåede hun ikke at mærke noget. Det kom bare så pludseligt.

 

En mor spørger ind (til skolereformen)

Antorini holder kæft….

Wildskud kan selvfølgelig ikke….. -holde kæft altså-  Først skulle du dog måske læse bekymrede mors klagesang inden du flakser videre, for det er interessante spørgsmål Line Bedin rejser her (uden dog egentlig at spørge om noget).

[…]  jeg ser dem med deres venner opstille mål som de i fællesskab arbejder hen imod, jeg ser dem med deres venner finde løsninger på opståede problemer, jeg ser dem med deres venner tænke kreativt og du fortæller mig de ikke lærer nok i de situationer […]

Ser du  min fine Line. Det er meget fint, at du kan se dine børn trives så godt på de præmisser de har for nuværende. Men du må tænke på, at vi bevæger os væk fra den verden du kender og er så glad for.

Det er ikke meningen at dine børn skal opstille mål i fællesskab med deres venner. Der er andre som har venner, der i fremtiden skal opstille dine børns og deres venners mål. Dine børn skal heller ikke finde løsninger på opståede problemer; og da SLET ikke sammen med deres venner. Hvis du ved hvad der er bedst for dine børn, så lader du dem lære, at venner er noget man har, for at  bebrejde dem for eventuelle opståede problemer, så man selv går fri. Løsningen på disse problemer skal dine børn modtage et andet sted fra og ellers kun bekymre sig om at eksekvere som de får besked på.

Du ser dem tænke kreativt ? ? ? Jamen kæreste Line ! ! ! ER du da fuldstændigt og aldeles fra forstanden ? ? ? Hvad tænker du dog på ? ? ? Kreativitet er jo direkte sindssygt. Hvis ikke der øjeblikkeligt bliver sat en stopper for den slags utidigheder, så vil vi jo være nødt til at omstille os til snart den ene genistreg, snart den anden, – og bruge oceaner af ressourcer på at sikre den hierarkiske samfundsorden fra det totale sammenbrud. Det er ikke meningen at dine børn skal være nyskabende og ud-a’-boxen-tænkende eller noget som helst andet fancy-schmancy, som du i dit egofikserede ambitionstrip har visualiseret dig frem til, på dine børns vegne. De skal lære at indfinde sig på deres respektive pladser og udholde at være der i så lang tid som muligt. Den slags havde du da forhåbentlig ikke, selv i din vildeste fantasi forestillet dig, at dine børn skulle kunne lære i en SFO, havde du ? Du er da vel ikke så virkelighedsamputeret, at du tror på,at det at skabe, tænke, opfinde, lege , udforske og udfordre og hvilke andre sindssyge perversiteter du formår at rable af dig i din lallende psykose, har noget som helst at gøre i en moderne verden, som vi jo med hastige skridt nærmer os ? (Det skulle i øvrigt undre mig meget, hvis så svimlende sindssygt et begreb som netop fantasi, ikke også har ligget dig på sinde).

Vores nærmest guddommeligt perfekte reform af folkeskolen, vil ikke blot lære børnene at makke ret uden at besværliggøre produktionen unødigt med disse belastende spørgsmål til snart dette, snart hint. En yderst uklædelig uvane, du også selv burde skille dig af med. Den vil også fungere som en god tilvænningsproces for børnene, idet de allerede fra barnsben bliver præsenteret for vor nye verdens normer, hvor der ikke er forskel på arbejdstid og fritid. Igennem en hel barndom med en 37 timers undervisningsuge forhindrer vi, at de får alt for stort et chock  når de efter endt skolegang bliver præsenteret for en almindelig standard 75 timers arbejdsuge, som du så i øvrigt også godt så småt kan begynde at vænne dig til tanken om…… kære Line! Der ligger nemlig SÅ stort et potentiale i dig og bare venter på at blive omsat til profit, at din illusoriske kaglen om lufkasteller så som fritid, venskab og kreativitet  er skudt flere banelængder ude af proportion.

Ved du hvad Line….. jeg er i godt humør i dag…. så skal vi ikke bare sige, at vi lader som om at jeg ikke har læst dit læserbrev og så håber vi på at dit pengeinstitut ikke har noteret sig din indstilling. Det ville jo være trist for dine børn, hvis din livsforsikring pludselig fordampede sammen med nogle tvivlsomme optioner eller druknede i et kæmpe urealiserbart investeringsprojekt i salatgartnerier på sydpolen.

Til dig min kære

Ja…. dig.

Nej……. ikke hende…… DIG!…..

ja.

Du tror måske at jeg hader dig. Forståeligt måske, men du tager fejl (det kan jeg altid fortælle dig om en dag, hvis du skulle være interesseret).

Der var engang

-en vandrer der kom til en flod. Da han havde vandret op og ned ad flodbreden, først til den ene side og så til den anden, måtte han til sidst indse, at der ikke var noget vadested. Floden var alle steder så dyb, at han ikke kunne vade over og svømme med sin oppakning kunne han heller ikke. Ingen bro var i sigte og heller ingen både sejlede på floden. Han var nødt til at finde en løsning, hvis han skulle kunne fortsætte. – og det skulle han….. han kunne ikke  blive på denne side. Kun på den anden side kunne han trives…

Da forstod han, at han måtte samle træstammer, pinde og trærødder at binde det hele sammen med, så han kunne lave sig en tømmerflåde der kunne bringe ham over på den anden side.

Da han endelig kom over på den anden side satte han sig ned og tænkte, over hvad han skulle gøre med flåden. Han havde brugt så meget tid på at konstruere den, og var egentlig blevet ret stolt af sit værk. Men den var tung…..

Det endte med, at han lod den ligge ved flodbreden og fortsatte sin vandring.

Han havde løst problemet med at komme over på den anden side.
Flåden havde tjent sit formål.
Han vidste nu, at han altid ville kunne bygge en ny, hvis det skulle blive nødvendigt.

Hvis han skulle tage flåden med sig, så ville den tynge ham på hele resten af hans vej; og så kunne han jo lige så godt være blevet hvor han var.

Han har jo slet ikke brug for den flåde mere…….

Ligesom dig….. Giv slip på din flåde. Først når du giver slip på det du var nødt til at gøre for at nå over på den anden side, er du kommet helt over.

Vi finder alle, på et eller andet tidspunkt i livet, os selv i en situation vi gerne vil væk fra. Vi ser forhindringerne foran os og målet, eller den tilstand, vi gerne vil opnå. Det kan være frihed fra stress eller frihed fra dårlige oplevelser, tvang, vold …. anything. Vi finder ud af hvad vil er nødt til at gøre, for at opnå det vi ønsker. Når vi har opnået det vi ønsker har vi ikke længere brug for løsningen.

– og vi kan alle komme videre.

Ekstensiv udnyttelse

Jeg arbejdede engang et sted der havde et fint latinsk navn og sorterede under skov og naturstyrelsen. Man havde så, muligvis i erkendelsen af at alle ikke forstår latin, valgt at give stedet et mere dansk navn, – i brødteksten ganske vist.

“Center For Ekstensivt Udnyttede Tertiære Økosystemer”

– stod der med små bogstaver nedenunder det fine latinske navn. Folk der besøgte stedet nøjedes bare med at kalde det “parken”. Stedet er i øvrigt et såkaldt arboret (rimer på magnet) og kan vel nærmest bedst sammenlignes med botanisk have, bortset fra at der her er tale om træer snarere end potteplanter.

men hvofor så “ekstensivt udnyttede” ? Måske fordi man havde presset hele verdens bestand af træer ind på et område svarende til 10-15 fodboldbaner (i hvert fald de af dem der overhovedet kan vokse her) Det vil sige, at hvis der på nogen måde kunne findes en plet hvorpå der på nogen som helst mulig måde var bare den mindste teoretiske mulighed for at der kunne vokse et træ, så blev der sat’me plantet et træ… – og gerne to.

Man kan sige at der under DSB’s logo burde stå “Center For ekstensivt udnyttede geovaskulære transportsystemer”, idet man på hver en lille plet, der teoretisk set kunne tænkes at rumme en passager, skal se mindst to passagerer før man så meget som overvejer at tage hul på at forske i hypotesen om at man eventuelt kunne sætte en vogn mere ind.

Sådan er vi nu i gang med at “ekstensivere” alt i verden omkring os.

Imens vi lader det ene babelstårn i højglanspoleret glas og crome efter det andet skyde op som spændstige paddehatte i det tidlige efterår, belønner vi opfinderen af den dims, der kan sikre os den sidste dråbe fra ketchupflasken. Kan der spares et postbud ved at flytte folks postkasser ned på byens torv, så er det sat’me på byens torv posten skal hentes for eftertiden. Vi skrotter lærernes forberedelse, så vi kan skovle flere elever ind i klasseværelserne. Vi fyrer køkkenassistenten på plejhjemmet og lader SOSU’erne programmere de automatiske mikrobølgekøkkener og planter atriumgården til med vedligeholdelsesfrie palmer i polystyren og asfalterer plænen omkring flagstangen, så vi kan bortspare robotplæneklipperen der i sin tid gjorde pedellen arbejdsløs. Vi er nødt til at sidde på skrå i bussen, for at knæene kan være der for den foran siddende passagers ryglæn, Sådan får vi lige fire siddepladser mere. Vi barberer hvert femte stoppested på ruten, så vi kan nå at få to ekstra ugentlige afgange, som vi så skærer ned for at anspore folk til at tage bussen samtidig (så de bliver nødt til at stå op).

For fanden stå i om noget som helst skulle komme til at gå til spilde …..

Så i forresten vores festfyrværkeri til 72000 forrige onsdag?

Lad os effektivisere hele molevitten så meget, at halvdelen af os ikke har noget arbejde (selvom grundlovens §75 siger noget andet) og i stedet for at deles om det arbejde der så er, så minimerer vi omkostningerne på de arbejdsløse ekstensivt  og  sætter dem til gratis at udføre arbejdet for de maskiner der i første omgang fortrængte dem fra arbejdsmarkedet. På den måde har vi både sparet lønomkostningerne og drifts- og produktionsomkostningerne på maskineriet…….

Jamen hurra ! ! ! lad os holde en fest. Bestil et kæmpefyrværkeri….. det skal fejres at vi har mindsket vort spild ! ! !

Info for socialdemokrater

– såvel medlemmerne af folketingsgrupperne og de almindelige medlemmer af partiet.

Det faktum, at vi har fået et parti, der har foretaget et kvantespring ud af en tangent, de til deres død vil forsvare har noget som helst med liberalisme at gøre, betyder ikke at i nu kan hoppe over på den anden side af der hvor Konservative var en gang og hævde at i er et arbejderparti.

Jeg ved godt, at der er en masse unge spirer i KU, der hævder, at Konservative er blevet et socialdemokratisk parti, fordi de ikke vil slå på tromme (sammen med LA)  for, at skat er lig med tyveri. Men det giver ikke jer carte blanche til at begynde at føre arbejdsmarkedspolitik som stråmand for finanssektoren, -og stadig påstå at være “den lille mands parti”.

– og til Danskerne:

Der er kun en måde hvorpå vi kan konkurere med nationer, der tillader selskaber skattefrit at producere og gøre forretninger, og betale deres ansatte en brøkdel af hvad de ellers skulle have haft, for at kunne overleve i andre lande.

Det er ved at gøre det samme som dem. Tillade virksomhederne skattefrit at producere og gøre forretninger her i landet og lade forbrugerne og lønmodtagerne betale for samfundets drift…….

Måske det er en konkurrence vi skulle se at melde os ud af ?

 

Hundesnor og mundkurv

I en artikel i et avis-lignende dagblad kan man i dag læse om hvorledes en “stor sort schæfer” havde bidt en lille hund ( en Bichon Frisé) ihjel. Bemærk venligst den behændighed, med hvilken pågældende avis-lignende dagblad spiller på ordene Stor og Sort, der nemt forveksles. ja…. Schæferhunde er generelt ret store.  Tak fordi i pointerede det for den uvidende læser. I øvrigt stor cadeau til den vakse journalist for at have øjnet nyhedsværdien i at hunden ikke blot var en schæfer, men tillige en sort en af slagsen.   

Alle ved hvad en schæfer er (tysk:  Schäfer afledt af ordet Schaf (får)  …-altså en hyrdehund) men lige hvad sådan en Bichon Frisé er for en, skulle undertegnede da i hvert fald lige ud at researche lidt på.

Fint lyder det i hvert fald og det er skam også en fiks lille model. Lige til at smide i skuldertasken og suse på indkøb med. Eller ud at se med DSB….

Som man kan læse i artiklen ved man endnu ikke helt hvilke konsekvenser det vil få for hundens ejer. Eventuelt en aflivning af hans hund ligger dog ganske givet rundt om hjørnet.

Så melder spørgsmålet sig jo….

Hvorfor gør man ikke noget ud af at sikre sig, at de der gerne vil have store hunde så også lærer at have dem? Det kan på sin vis være ligegyldigt, at Fru Olsens vanvittige pekingeser  er fuldstændig rådden i suppen og vil se blod, mens den står inde bag havelågen og tror at den er en farlig ulv på halvanden meter og firs.

Enhver rask knægt der har gået til fodbold bare én gang skal nok kunne løse dét lille problem, at Fru Olsen aldrig har lært hvordan en hund fungerer og i princippet bare har købt sig en selvbefordrende pyntegenstand med pels på, der skal fodres.

Selvfølgelig kan et bid fra selv sådan en lille pestilens vise sig at være dødbringende hvis man får sig en gevaldig streptokokinfektion, skal retteligen her indskydes (undertegnede er i familie med en, der mangler det ene ben, netop på grund af et sådant)

Men hvorfor forlanger man ikke at hundeejere, på lige fod med folk der vil køre på motorcykel, bliver pålagt at skulle gennemgå et vist antal timers undervisning på både teoretisk og praktisk plan og efterfølgende teoretisk og praktisk prøve som skal bestås, inden de får lov til at tage ansvaret for sådan et dyr ?

Nu kunne man måske forledes til at tro, at jeg har noget imod små hunde. Dette har aldeles intet på sig. Jeg ELSKER den lille West Highland White Terrier ved navn Jameson og har ligledes været best  pals med en sort gravkøter og en dans/svensk gård-ditto. Det er møghunde jeg ikke kan li’. – Eller……. det er det faktisk heller ikke. Det er deres ejere, der ikke har for fem flade potter lunken morgenpis styr på deres krapyler.

Men når nu vi har foreninger og interessegrupper landet over, der kæmper fortvivlet for at få indført regler netop for at sikre befolkningen, at dem der har hun så også ved hvad det er for hunde de har og hvordan de skal håndteres. Hvordan kan det så være at vi bare bliver ved med at vade rundt i de samme åndssvage lappeløsninger? Forbud mod bestemte hunderacer? Påbudt mundkurv til bestemte racer uanset om de så har bidt nogen eller ej….. Fuldstændigt fredelige legesyge hunde risikerer at fødes ind i en mundkurv, så snart de er udendøre, fordi uvidenhed får lov at dominere.

Hvorfor spørger man dog ikke dem der VED noget ? ? ?

Wildskud har en teori………..

Ser i. – når man nu har en dagsorden hvis gennemførelse er afhænging af at en plan følges, og et led i den plan hedder “sørg for at befolkningen ikke har store hunde”,  så vil man jo helst ikke have at det breder sig, det her med at folk lærer at håndtere disse.   Dermed forsvinder argumentet for en  fuldstændig udfasning de store hunderacer jo. Man kan jo ikke bare sådan indføre et forbud mod hunde der er større end en chihuahua eller en papillon, så derfor er man nødt til at kunne lave nogle regler, der gør livet mere eller mindre umuligt for ejere af alt der er lidt større end en dansk/svensk  gårdhund. Der er jo ingen, med bare en smule kærlighed til overs for en hund, der kunne finde på at lade en hvalp føde til et liv i en mundkurv. Således kvæles grundlaget for en lang række hunde, som i en eller anden instans udgør en potentiel risiko ……. for et eller andet…..

Der findes ingen brugbar statistik på området, men noget kunne tyde på at schæferen faktisk ER en af de mest bidende hunde vi har. Så kommer spørgsmålet om HVORDAN den bider….. taler vi om et stempel i røven  der muligvis skal have en omgang antibiotika  og et par sting eller taler vi om den totale lemlæstelse? Hvordan placerer antallene af bid sig i forhold til antallet af hunde? sammen med en million andre spørgsmål som vi så kan blive ved med at trampe rundt i og diskutere op af vægge og ned ad stolpe i årevis i stedet for at gøre det der skal til…..

Spørg dem der ved noget ……

Hvordan forhindrer vi flere ulykker ?