Terror og tyranni

Fik vi sagt det tit nok, til at det blev sandt ?
-Terror?

Nej vel…..? Der er stadig nogle, der står fast på forklaringen om en gal mand, der måske ganske vist mente, at han gjorde noget godt for sin gud, men ikke var en decideret terrorist.

Nuvel…. så må vi jo finde nogle medskyldige til hans terror…….

– For vi har allerede bestemt os for hvad det skal hedde. Uanset om det er sandt eller ej.

Let og elegant sprang vi videre fra spørgsmålet, om galningens handlinger var terror, og til spørgsmålet om, hvem der hjalp terroristen.

Og her har vi det så…… Terror-tyranni.

Mon jeg nu, allerede ved at skrive dette, har gjort mig skyld i at “hylde en terrorist” ?
– Alene ved at sætte spørgsmålstegn ved hele terror-problematikken…….

Det skulle der jo da nok være nogen der vil mene.

Jeg kan stadig glæde mig over at ikke alle har magt, som de har agt.

– endnu.

Lidt om at være dansk

Jeg er dansker. Født her og opvokset i den jydske muld.
Men jeg tror næppe, at det bliver her jeg stiller mine træsko.

Hvorfor ?

Fordi, dengang jeg blev født, var vi et folk, der trods uenigheder om den overordnede plan, elskede hinanden, fordi vi var danskere.
Der var kulørte lamper til gadefesterne (hvor blev de egentlig af? ) og de fremmede var vi mere eller mindre ligeglade med.

I dag hader vi de fremmede…..

Og vi vil skide hinanden et stykke.

Hvis det ikke lige omhandler vores eget lille frimærke af et liv, så rager det os en høstblomst.
Men omvendt, skal der da lige være det mindste, der ubelejliger så meget som nogen, vi har hørt om, så flyver vi op af stolene og skælder og smælder.

Og det er selvfølgelig politikernes ansvar, altsammen. – og skylden er alle de andres….. – især “de fremmedes”.

Engang var vi et folk…… I dag er vi revnende ligeglade med hinanden, når ikke lige der er landskamp. Og selv Roligan-bevægelsen er opløst.

Krager er vi, i en stor flok, hvor alle håber, at det er en af de andre krager, der bliver snuppet, når høgen kommer.

Det’ så dansk.