Når lyset bryder frem.

I mange år har jeg været fuld af ikke mindst forundring, men også i besiddelse af en ikke altid lige let forståelig retorik.

Mange gange har det måske været for at pakke et budskab ind. Ikke i sukker, bavares…. ikke Wildskud da…. næh nej. Her står menuen stadig på et stykke med surt. Men….. mit liv har taget en drejning. Det er sket siden jeg er flyttet til en by i det midtjydske (og ja… jeg staver til min død jydsk med D…. som man bør ! ! ! ).

Jeg har mødt verdens vidunderligste kvinde.

Og efter jeg har mødt hende er alting begyndt at se helt anderledes ud. Eller rettere….. mit fokus har flyttet sig over på anderledes udseende ting, om jeg så må sige. Små detaljer, der gør livet smukkere. Små ting vi alle kan gøre for at gøre hinandens hverdag lidt lysere og lettere.

Det vi i grunden alle er sat på denne jord for at gøre. – og som mange desværre er ved at glemme i deres iver for at bygge et eller andet pompøst palæ frem for at leve i det skur, de har.

Når man som jeg er født under den stjerne, jeg er født under, vil man vide, at hvis noget kan gå galt, så går det galt. Således er det her med uddannelsen også gået galt, igen. Prioriteringer, i ved. Nogle gange er noget her-og-nu-agtigt bare vigtigere end andre ting, så jeg er røget ned mellem to stole, i vores system. Ingen dagpenge og ingen S.U. vupti…..

Nyttejob i hjemkommunen.

Herligt!!!

Dette skal ikke ses som nogen form for udfald imod de økonmiske beslutninger, der er truffet vedrørende kontanthjælpsmodtagere. Men om de fysiske og personlige rammer, der forefindes i den del af verden. Egentlig skal det slet ikke ses som et udfald imod noget som helst…. og ja…. endda slet ikke som et udfald.

Blot en forundring. (forundring fryder jo, som bekendt)

Det første jeg så…

-var…… nej, lad mig begynde forfra.

Regel nummer ét for en rask ung tømrersvend: En fukssvans kan ikke save i vådt træ

Regel nummer to for en rask ung tømrersvend: En rusten fukssvans kan ikke save.

Det første jeg så, da jeg var kommet ud til pladsen, hvor alt det spændende skulle foregå, var at han stod og savede i en frisk gren med en rusten fukssvans…….. Hvad der ellers foregik rundt om den flishugger, al dramaet skulle udvikle sig om vil jeg ikke redegøre for her. Men jeg tør godt røbe, at jeg ikke fik lov at blive der længe. Måske mere herom senere. 

Til gengæld fik jeg en forfærdelig stroppetur, hvor jeg blev sat til at gå med fed musik i ørerne og feje et par haller med interessante artefakter til noget middelalderhejs med mjød og go’ teater, i stedet for at gå og nyde den svimlende, tangerende til det sublime, rendyrkede lykke, af nærmest ekstatiske dimensioner, der er de heldige beskåret, som sjosker rundt i pløre og putter kvas i en flishugger. Denne umådeligt hårde disciplinærstraf hvor jeg på aller unådigste maner blev fradømt retten til at opholde mig sammen med de andre, heribland et par sure eksemplarer af vores abekatte-art og måtte nøjes med selskab af fede musikere og en dejlig og positiv radiovært. Uhh…. Stakkels mig.
“Nå…. .! du hygger dig nok!” sagde han, ham den mavesure, der havde været inde på ledelseskontoret (fint navn til dét abebur) og klage over at jeg ikke lavede noget.

-oO( ja, hvem pokker tog du røven på )Oo.

Allerede to arbejdsdage efter blev jeg tilsagt til at møde på en anden afdeling af den kære nyttejobordning. Det er MEGET mere underholdende og lidt ramsaltet observationsredegørelse skal nok følge. For det var dog hysterisk så fedt det kan være….

Men mere herom næste gang.

Men hvor er det grotesk, så meget vi smider væk…… og hvilke anstrengelser vi gør os for at sikre, at når noget er smidt væk, så må det ikke komme i cirkulation igen. Jeg er intet mindre end målløs……..

hahah.. you wish 😉 bare rolig… jeg skal nok få fortalt hvad det er vi går og laver i det kommunale. Jeg har ikke bedre at give mig til, andet end hvad jeg har sat mig for at komme der for og at fortælle historien om det sted.

Jeg undlader at fortælle stedets navn og byens navn. Jeg nævner ingen navne på nogle af de implicerede. De der skal nævnes ved navn, får blomsternavne.

Hæng på, det kunne vise sig at blive spændende.

Men nu har jeg lige først og fremmest et knivskæfte, jeg skal have kigget på 😉 Det bliver flot.

og nåhh ja…. Dino….. Jeg skal ha’ kigget på Dino 😉