Wildskud og Walgflæsk

Så fik vi overstået vores allesammens overmåde vigtige valg. Der blev stemt så det var en ren lyst. Her hos Wildskud blev der hovedsageligt stemt på en 6-strenget westernguitar.

Nogle blev valgt, andre genvalgt og så var der dem der blev fravalgt.

Sådan er livet: Valg og fravalg.

Nu hvor vi så har fået blandet kortene lidt og smidt lidt gamle nikkedukker på porten og skiftet dem ud med de dersens såkaldte “ildsjæle”, som altid kan kendes på det faktum, at de “brænder” for ….. ja…. det de nu lige tror at DU interesserer dig for, så kan vi alle roligt læne os tilbage i den læderbetrukne og slå over på TV3 eller hvilken af de godkendte hypnotisører, vi nu hver især foretrækker at benytte os af, når det kilder i den del af vores virkelighedssans, der fortæller os, at hvis noget skal ske i det her samfund, er vi nødt til at rejse os op og gøre det selv. Også selvom der helt sikkert nok skal være en lov der forhindrer os i det.

En ting kan vi vide os sikre på, at uanset hvor du kigger hen, vil flertallet det pågældende sted juble lykkeligt over at netop deres kandidat fik borgmesterposten.

Så nu bliver alting helt anderledes.
Der vil pludselig være arbejde til alle. Lønningerne vil stige. Bankerne vil tjene penge på rigtige bankforretninger i stedet for at suge gebyrblod på småfolk. Udviklingen vil accelerere. De gamle på plejehjemmene vil få den rette pleje og skattetrykket vil falde til hidtil usete lave væredier. Den offentlige sektor vil begynde at fungere gnidningsløst og DSB vil begynde at levere tog til tiden og til en billetpris, der kun lige knapt tangerer det dobbelte af hvad en gammel rusten og utæt Toyota Corolla kan præstere.

Altsammen fordi vi gik til valg og stemte på dem vi havde mindst mistillid til.

Er demokratiet ikke bare vidunderligt ?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s