Wildskud og Walgflæsk

Så fik vi overstået vores allesammens overmåde vigtige valg. Der blev stemt så det var en ren lyst. Her hos Wildskud blev der hovedsageligt stemt på en 6-strenget westernguitar.

Nogle blev valgt, andre genvalgt og så var der dem der blev fravalgt.

Sådan er livet: Valg og fravalg.

Nu hvor vi så har fået blandet kortene lidt og smidt lidt gamle nikkedukker på porten og skiftet dem ud med de dersens såkaldte “ildsjæle”, som altid kan kendes på det faktum, at de “brænder” for ….. ja…. det de nu lige tror at DU interesserer dig for, så kan vi alle roligt læne os tilbage i den læderbetrukne og slå over på TV3 eller hvilken af de godkendte hypnotisører, vi nu hver især foretrækker at benytte os af, når det kilder i den del af vores virkelighedssans, der fortæller os, at hvis noget skal ske i det her samfund, er vi nødt til at rejse os op og gøre det selv. Også selvom der helt sikkert nok skal være en lov der forhindrer os i det.

En ting kan vi vide os sikre på, at uanset hvor du kigger hen, vil flertallet det pågældende sted juble lykkeligt over at netop deres kandidat fik borgmesterposten.

Så nu bliver alting helt anderledes.
Der vil pludselig være arbejde til alle. Lønningerne vil stige. Bankerne vil tjene penge på rigtige bankforretninger i stedet for at suge gebyrblod på småfolk. Udviklingen vil accelerere. De gamle på plejehjemmene vil få den rette pleje og skattetrykket vil falde til hidtil usete lave væredier. Den offentlige sektor vil begynde at fungere gnidningsløst og DSB vil begynde at levere tog til tiden og til en billetpris, der kun lige knapt tangerer det dobbelte af hvad en gammel rusten og utæt Toyota Corolla kan præstere.

Altsammen fordi vi gik til valg og stemte på dem vi havde mindst mistillid til.

Er demokratiet ikke bare vidunderligt ?

Reklamer

Diplomati

Hvad er det for et forsvarsværktøj at bruge ?

“Nå men jeg har egentlig ikke noget modsvar til det argument, du kommer med der, – og jeg kan godt mærke hvor du bevæger dig hen. Du bevæger dig derhen, hvor jeg ikke kan gøre noget og må indse, at jeg ikke har ret….

Så nu giver jeg mig bare til at knævre i munden på dig og skider på om du har en pointe eller ej, for jeg kan godt se at du har en pointe, men hvis jeg bare bliver ved med at snakke som en vandfald, så behøver jeg ikke at høre efter hvad du siger, for jeg er nemlig pisseligeglad med hvad du har at sige, eller nej det er jeg ikke, for sandheden er, at det irriterer mig grusomt, at jeg ikke kan udmanøvrere dig verbalt, ligesom jeg kan udmanøvrere alle mulige andre, så nu giver jeg mig bare til at knævre i munden på dig og skider på om du har en pointe eller ej, for jeg kan godt se at du har en pointe, men hvis jeg bare bliver ved med at snakke som en vandfald, så behøver jeg ikke at høre efter hvad du siger, for jeg er nemlig pisseligeglad med hvad du har at sige, eller nej det er jeg ikke, for sandheden er, at det irriterer mig grusomt, at jeg ikke kan udmanøvrere dig verbalt, ligesom jeg kan udmanøvrere alle mulige andre, så nu giver jeg mig bare til at knævre i munden på dig og skider på om du har en pointe eller ej, for jeg kan godt se at du har en pointe, men hvis jeg bare bliver ved med at snakke som en vandfald, så behøver jeg ikke at høre efter hvad du siger, for jeg er nemlig pisseligeglad med hvad du har at sige, eller nej det er jeg ikke, for sandheden er, at det irriterer mig grusomt, at jeg ikke kan udmanøvrere dig verbalt, ligesom jeg kan udmanøvrere alle mulige andre, så nu giver jeg mig bare til at knævre i munden på dig og skider på om du har en pointe eller ej, for jeg kan godt se at du har en pointe, men hvis jeg bare bliver ved med at snakke som en vandfald, så behøver jeg ikke at høre efter hvad du siger, for jeg er nemlig pisseligeglad med hvad du har at sige, eller nej det er jeg ikke, for sandheden er, at det irriterer mig grusomt, at jeg ikke kan udmanøvrere dig verbalt, ligesom jeg kan udmanøvrere alle mulige andre, så nu giver jeg mig bare til at knævre i munden på dig og skider på om du har en pointe eller ej, for jeg kan godt se at du har en pointe, men hvis jeg bare bliver ved med at snakke som en vandfald, så behøver jeg ikke at høre efter hvad du siger, for jeg er nemlig pisseligeglad med hvad du har at sige, eller nej det er jeg ikke, for sandheden er, at det irriterer mig grusomt, at jeg ikke kan udmanøvrere dig verbalt, ligesom jeg kan udmanøvrere alle mulige andre, så nu giver jeg mig bare til at knævre ….

– og det gør jeg hver gang jeg er uenig med dig……

Hvor lærer de det ?

Er det det der med at i bliver trukket til side i skolen og…. psssst .. hey… osv ?

Eller har i luret en eller anden af ? For så er det at jeg tænker, hvor pissed er det lige du selv bliver, når du bliver udsat for dén behandling ?

Så det du i grunden siger til mig er, at vi lige så godt kan opgive at tale sammen om ting ?