Selvironi…

Det er et pissegodt stykke værktøj til dig der godt ved, at du ikke er fejlfri.

Der er jo ingen der er fejlfri og da slet ikke undertegnede. Men det er heller ikke en betingelse, for for at fortjene det privilegium, det er at leve.

Det er igennem dette fornøjelige syn, på sig selv og sin utilstrækkelighed, der langsomt åbner ens øjne for, at  man hverken kan eller behøver at være fejfri og viser din indre perfektionist, at fejlfrihed ikke er en betingelse for at være perfekt.

Perfekt er man, når man ikke ønskes anderledes end man er.

 

Når Bedste pludselig lægger sig til at dø

– er det imponerende at se hvor forskelligt børn reagerer.

En laver et lille hjerte i ståltråd som hun skal have med sig på rejsen, en anden græder hjertesskærende, men ender med at synes, at de nu nok egentlig er en god nok ting, at Bedste bliver til en stjerne på himlen.

Bedste havde egentlig klaget lidt over vejrtrækningen og følt at hun havde lungebetændelse i nogle måneder. Lægerne havde ikke kunnet finde noget der tydede på det, så det måtte vel være en virus eller sådan noget. Så for små tre uger siden havde hun banket i bordet og sagt, at nu måtte de altså finde ud af hvad der var galt…..

Lungekræft lød dommen på, men ingen grund til panik. Der skulle lige nogle undersøgelser til før de ville begynde en kemobehandling. Lidt søvnig var hun til daglig men ellers ved godt mod.

Fredag blev hun kørt på hospitalet, fordi hun faldt pludseligt i søvn. Lægevagten kunne ikke rigtigt tage sig af, at at hun sådan faldt i søvn lige pludseligt, så en veninde ringede efter Falck og Bedste blev kørt på hospitalet.

Her blev det konstateret, at hun havde fået to blodpropper og at det såmænd ikke kun var lungerne, der var ramt af kræft, men også lymfeknuder og knoglemarv var ramt….. Faktisk var der vist ikke rigtigt noget der ikke var ramt, så det så ikke for godt ud mente lægerne.

Tirsdag morgen checkede Bedste ud af det blå hotel……. Heldigvis nåede hun ikke at mærke noget. Det kom bare så pludseligt.