En mor spørger ind (til skolereformen)

Antorini holder kæft….

Wildskud kan selvfølgelig ikke….. -holde kæft altså-  Først skulle du dog måske læse bekymrede mors klagesang inden du flakser videre, for det er interessante spørgsmål Line Bedin rejser her (uden dog egentlig at spørge om noget).

[…]  jeg ser dem med deres venner opstille mål som de i fællesskab arbejder hen imod, jeg ser dem med deres venner finde løsninger på opståede problemer, jeg ser dem med deres venner tænke kreativt og du fortæller mig de ikke lærer nok i de situationer […]

Ser du  min fine Line. Det er meget fint, at du kan se dine børn trives så godt på de præmisser de har for nuværende. Men du må tænke på, at vi bevæger os væk fra den verden du kender og er så glad for.

Det er ikke meningen at dine børn skal opstille mål i fællesskab med deres venner. Der er andre som har venner, der i fremtiden skal opstille dine børns og deres venners mål. Dine børn skal heller ikke finde løsninger på opståede problemer; og da SLET ikke sammen med deres venner. Hvis du ved hvad der er bedst for dine børn, så lader du dem lære, at venner er noget man har, for at  bebrejde dem for eventuelle opståede problemer, så man selv går fri. Løsningen på disse problemer skal dine børn modtage et andet sted fra og ellers kun bekymre sig om at eksekvere som de får besked på.

Du ser dem tænke kreativt ? ? ? Jamen kæreste Line ! ! ! ER du da fuldstændigt og aldeles fra forstanden ? ? ? Hvad tænker du dog på ? ? ? Kreativitet er jo direkte sindssygt. Hvis ikke der øjeblikkeligt bliver sat en stopper for den slags utidigheder, så vil vi jo være nødt til at omstille os til snart den ene genistreg, snart den anden, – og bruge oceaner af ressourcer på at sikre den hierarkiske samfundsorden fra det totale sammenbrud. Det er ikke meningen at dine børn skal være nyskabende og ud-a’-boxen-tænkende eller noget som helst andet fancy-schmancy, som du i dit egofikserede ambitionstrip har visualiseret dig frem til, på dine børns vegne. De skal lære at indfinde sig på deres respektive pladser og udholde at være der i så lang tid som muligt. Den slags havde du da forhåbentlig ikke, selv i din vildeste fantasi forestillet dig, at dine børn skulle kunne lære i en SFO, havde du ? Du er da vel ikke så virkelighedsamputeret, at du tror på,at det at skabe, tænke, opfinde, lege , udforske og udfordre og hvilke andre sindssyge perversiteter du formår at rable af dig i din lallende psykose, har noget som helst at gøre i en moderne verden, som vi jo med hastige skridt nærmer os ? (Det skulle i øvrigt undre mig meget, hvis så svimlende sindssygt et begreb som netop fantasi, ikke også har ligget dig på sinde).

Vores nærmest guddommeligt perfekte reform af folkeskolen, vil ikke blot lære børnene at makke ret uden at besværliggøre produktionen unødigt med disse belastende spørgsmål til snart dette, snart hint. En yderst uklædelig uvane, du også selv burde skille dig af med. Den vil også fungere som en god tilvænningsproces for børnene, idet de allerede fra barnsben bliver præsenteret for vor nye verdens normer, hvor der ikke er forskel på arbejdstid og fritid. Igennem en hel barndom med en 37 timers undervisningsuge forhindrer vi, at de får alt for stort et chock  når de efter endt skolegang bliver præsenteret for en almindelig standard 75 timers arbejdsuge, som du så i øvrigt også godt så småt kan begynde at vænne dig til tanken om…… kære Line! Der ligger nemlig SÅ stort et potentiale i dig og bare venter på at blive omsat til profit, at din illusoriske kaglen om lufkasteller så som fritid, venskab og kreativitet  er skudt flere banelængder ude af proportion.

Ved du hvad Line….. jeg er i godt humør i dag…. så skal vi ikke bare sige, at vi lader som om at jeg ikke har læst dit læserbrev og så håber vi på at dit pengeinstitut ikke har noteret sig din indstilling. Det ville jo være trist for dine børn, hvis din livsforsikring pludselig fordampede sammen med nogle tvivlsomme optioner eller druknede i et kæmpe urealiserbart investeringsprojekt i salatgartnerier på sydpolen.

Reklamer

Til dig min kære

Ja…. dig.

Nej……. ikke hende…… DIG!…..

ja.

Du tror måske at jeg hader dig. Forståeligt måske, men du tager fejl (det kan jeg altid fortælle dig om en dag, hvis du skulle være interesseret).

Der var engang

-en vandrer der kom til en flod. Da han havde vandret op og ned ad flodbreden, først til den ene side og så til den anden, måtte han til sidst indse, at der ikke var noget vadested. Floden var alle steder så dyb, at han ikke kunne vade over og svømme med sin oppakning kunne han heller ikke. Ingen bro var i sigte og heller ingen både sejlede på floden. Han var nødt til at finde en løsning, hvis han skulle kunne fortsætte. – og det skulle han….. han kunne ikke  blive på denne side. Kun på den anden side kunne han trives…

Da forstod han, at han måtte samle træstammer, pinde og trærødder at binde det hele sammen med, så han kunne lave sig en tømmerflåde der kunne bringe ham over på den anden side.

Da han endelig kom over på den anden side satte han sig ned og tænkte, over hvad han skulle gøre med flåden. Han havde brugt så meget tid på at konstruere den, og var egentlig blevet ret stolt af sit værk. Men den var tung…..

Det endte med, at han lod den ligge ved flodbreden og fortsatte sin vandring.

Han havde løst problemet med at komme over på den anden side.
Flåden havde tjent sit formål.
Han vidste nu, at han altid ville kunne bygge en ny, hvis det skulle blive nødvendigt.

Hvis han skulle tage flåden med sig, så ville den tynge ham på hele resten af hans vej; og så kunne han jo lige så godt være blevet hvor han var.

Han har jo slet ikke brug for den flåde mere…….

Ligesom dig….. Giv slip på din flåde. Først når du giver slip på det du var nødt til at gøre for at nå over på den anden side, er du kommet helt over.

Vi finder alle, på et eller andet tidspunkt i livet, os selv i en situation vi gerne vil væk fra. Vi ser forhindringerne foran os og målet, eller den tilstand, vi gerne vil opnå. Det kan være frihed fra stress eller frihed fra dårlige oplevelser, tvang, vold …. anything. Vi finder ud af hvad vil er nødt til at gøre, for at opnå det vi ønsker. Når vi har opnået det vi ønsker har vi ikke længere brug for løsningen.

– og vi kan alle komme videre.

Ekstensiv udnyttelse

Jeg arbejdede engang et sted der havde et fint latinsk navn og sorterede under skov og naturstyrelsen. Man havde så, muligvis i erkendelsen af at alle ikke forstår latin, valgt at give stedet et mere dansk navn, – i brødteksten ganske vist.

“Center For Ekstensivt Udnyttede Tertiære Økosystemer”

– stod der med små bogstaver nedenunder det fine latinske navn. Folk der besøgte stedet nøjedes bare med at kalde det “parken”. Stedet er i øvrigt et såkaldt arboret (rimer på magnet) og kan vel nærmest bedst sammenlignes med botanisk have, bortset fra at der her er tale om træer snarere end potteplanter.

men hvofor så “ekstensivt udnyttede” ? Måske fordi man havde presset hele verdens bestand af træer ind på et område svarende til 10-15 fodboldbaner (i hvert fald de af dem der overhovedet kan vokse her) Det vil sige, at hvis der på nogen måde kunne findes en plet hvorpå der på nogen som helst mulig måde var bare den mindste teoretiske mulighed for at der kunne vokse et træ, så blev der sat’me plantet et træ… – og gerne to.

Man kan sige at der under DSB’s logo burde stå “Center For ekstensivt udnyttede geovaskulære transportsystemer”, idet man på hver en lille plet, der teoretisk set kunne tænkes at rumme en passager, skal se mindst to passagerer før man så meget som overvejer at tage hul på at forske i hypotesen om at man eventuelt kunne sætte en vogn mere ind.

Sådan er vi nu i gang med at “ekstensivere” alt i verden omkring os.

Imens vi lader det ene babelstårn i højglanspoleret glas og crome efter det andet skyde op som spændstige paddehatte i det tidlige efterår, belønner vi opfinderen af den dims, der kan sikre os den sidste dråbe fra ketchupflasken. Kan der spares et postbud ved at flytte folks postkasser ned på byens torv, så er det sat’me på byens torv posten skal hentes for eftertiden. Vi skrotter lærernes forberedelse, så vi kan skovle flere elever ind i klasseværelserne. Vi fyrer køkkenassistenten på plejhjemmet og lader SOSU’erne programmere de automatiske mikrobølgekøkkener og planter atriumgården til med vedligeholdelsesfrie palmer i polystyren og asfalterer plænen omkring flagstangen, så vi kan bortspare robotplæneklipperen der i sin tid gjorde pedellen arbejdsløs. Vi er nødt til at sidde på skrå i bussen, for at knæene kan være der for den foran siddende passagers ryglæn, Sådan får vi lige fire siddepladser mere. Vi barberer hvert femte stoppested på ruten, så vi kan nå at få to ekstra ugentlige afgange, som vi så skærer ned for at anspore folk til at tage bussen samtidig (så de bliver nødt til at stå op).

For fanden stå i om noget som helst skulle komme til at gå til spilde …..

Så i forresten vores festfyrværkeri til 72000 forrige onsdag?

Lad os effektivisere hele molevitten så meget, at halvdelen af os ikke har noget arbejde (selvom grundlovens §75 siger noget andet) og i stedet for at deles om det arbejde der så er, så minimerer vi omkostningerne på de arbejdsløse ekstensivt  og  sætter dem til gratis at udføre arbejdet for de maskiner der i første omgang fortrængte dem fra arbejdsmarkedet. På den måde har vi både sparet lønomkostningerne og drifts- og produktionsomkostningerne på maskineriet…….

Jamen hurra ! ! ! lad os holde en fest. Bestil et kæmpefyrværkeri….. det skal fejres at vi har mindsket vort spild ! ! !

Info for socialdemokrater

– såvel medlemmerne af folketingsgrupperne og de almindelige medlemmer af partiet.

Det faktum, at vi har fået et parti, der har foretaget et kvantespring ud af en tangent, de til deres død vil forsvare har noget som helst med liberalisme at gøre, betyder ikke at i nu kan hoppe over på den anden side af der hvor Konservative var en gang og hævde at i er et arbejderparti.

Jeg ved godt, at der er en masse unge spirer i KU, der hævder, at Konservative er blevet et socialdemokratisk parti, fordi de ikke vil slå på tromme (sammen med LA)  for, at skat er lig med tyveri. Men det giver ikke jer carte blanche til at begynde at føre arbejdsmarkedspolitik som stråmand for finanssektoren, -og stadig påstå at være “den lille mands parti”.

– og til Danskerne:

Der er kun en måde hvorpå vi kan konkurere med nationer, der tillader selskaber skattefrit at producere og gøre forretninger, og betale deres ansatte en brøkdel af hvad de ellers skulle have haft, for at kunne overleve i andre lande.

Det er ved at gøre det samme som dem. Tillade virksomhederne skattefrit at producere og gøre forretninger her i landet og lade forbrugerne og lønmodtagerne betale for samfundets drift…….

Måske det er en konkurrence vi skulle se at melde os ud af ?

 

Hundesnor og mundkurv

I en artikel i et avis-lignende dagblad kan man i dag læse om hvorledes en “stor sort schæfer” havde bidt en lille hund ( en Bichon Frisé) ihjel. Bemærk venligst den behændighed, med hvilken pågældende avis-lignende dagblad spiller på ordene Stor og Sort, der nemt forveksles. ja…. Schæferhunde er generelt ret store.  Tak fordi i pointerede det for den uvidende læser. I øvrigt stor cadeau til den vakse journalist for at have øjnet nyhedsværdien i at hunden ikke blot var en schæfer, men tillige en sort en af slagsen.   

Alle ved hvad en schæfer er (tysk:  Schäfer afledt af ordet Schaf (får)  …-altså en hyrdehund) men lige hvad sådan en Bichon Frisé er for en, skulle undertegnede da i hvert fald lige ud at researche lidt på.

Fint lyder det i hvert fald og det er skam også en fiks lille model. Lige til at smide i skuldertasken og suse på indkøb med. Eller ud at se med DSB….

Som man kan læse i artiklen ved man endnu ikke helt hvilke konsekvenser det vil få for hundens ejer. Eventuelt en aflivning af hans hund ligger dog ganske givet rundt om hjørnet.

Så melder spørgsmålet sig jo….

Hvorfor gør man ikke noget ud af at sikre sig, at de der gerne vil have store hunde så også lærer at have dem? Det kan på sin vis være ligegyldigt, at Fru Olsens vanvittige pekingeser  er fuldstændig rådden i suppen og vil se blod, mens den står inde bag havelågen og tror at den er en farlig ulv på halvanden meter og firs.

Enhver rask knægt der har gået til fodbold bare én gang skal nok kunne løse dét lille problem, at Fru Olsen aldrig har lært hvordan en hund fungerer og i princippet bare har købt sig en selvbefordrende pyntegenstand med pels på, der skal fodres.

Selvfølgelig kan et bid fra selv sådan en lille pestilens vise sig at være dødbringende hvis man får sig en gevaldig streptokokinfektion, skal retteligen her indskydes (undertegnede er i familie med en, der mangler det ene ben, netop på grund af et sådant)

Men hvorfor forlanger man ikke at hundeejere, på lige fod med folk der vil køre på motorcykel, bliver pålagt at skulle gennemgå et vist antal timers undervisning på både teoretisk og praktisk plan og efterfølgende teoretisk og praktisk prøve som skal bestås, inden de får lov til at tage ansvaret for sådan et dyr ?

Nu kunne man måske forledes til at tro, at jeg har noget imod små hunde. Dette har aldeles intet på sig. Jeg ELSKER den lille West Highland White Terrier ved navn Jameson og har ligledes været best  pals med en sort gravkøter og en dans/svensk gård-ditto. Det er møghunde jeg ikke kan li’. – Eller……. det er det faktisk heller ikke. Det er deres ejere, der ikke har for fem flade potter lunken morgenpis styr på deres krapyler.

Men når nu vi har foreninger og interessegrupper landet over, der kæmper fortvivlet for at få indført regler netop for at sikre befolkningen, at dem der har hun så også ved hvad det er for hunde de har og hvordan de skal håndteres. Hvordan kan det så være at vi bare bliver ved med at vade rundt i de samme åndssvage lappeløsninger? Forbud mod bestemte hunderacer? Påbudt mundkurv til bestemte racer uanset om de så har bidt nogen eller ej….. Fuldstændigt fredelige legesyge hunde risikerer at fødes ind i en mundkurv, så snart de er udendøre, fordi uvidenhed får lov at dominere.

Hvorfor spørger man dog ikke dem der VED noget ? ? ?

Wildskud har en teori………..

Ser i. – når man nu har en dagsorden hvis gennemførelse er afhænging af at en plan følges, og et led i den plan hedder “sørg for at befolkningen ikke har store hunde”,  så vil man jo helst ikke have at det breder sig, det her med at folk lærer at håndtere disse.   Dermed forsvinder argumentet for en  fuldstændig udfasning de store hunderacer jo. Man kan jo ikke bare sådan indføre et forbud mod hunde der er større end en chihuahua eller en papillon, så derfor er man nødt til at kunne lave nogle regler, der gør livet mere eller mindre umuligt for ejere af alt der er lidt større end en dansk/svensk  gårdhund. Der er jo ingen, med bare en smule kærlighed til overs for en hund, der kunne finde på at lade en hvalp føde til et liv i en mundkurv. Således kvæles grundlaget for en lang række hunde, som i en eller anden instans udgør en potentiel risiko ……. for et eller andet…..

Der findes ingen brugbar statistik på området, men noget kunne tyde på at schæferen faktisk ER en af de mest bidende hunde vi har. Så kommer spørgsmålet om HVORDAN den bider….. taler vi om et stempel i røven  der muligvis skal have en omgang antibiotika  og et par sting eller taler vi om den totale lemlæstelse? Hvordan placerer antallene af bid sig i forhold til antallet af hunde? sammen med en million andre spørgsmål som vi så kan blive ved med at trampe rundt i og diskutere op af vægge og ned ad stolpe i årevis i stedet for at gøre det der skal til…..

Spørg dem der ved noget ……

Hvordan forhindrer vi flere ulykker ?

Opvask

~Jeg er min egen opvaskemaskine~

Sådan en havde min mor hængende i køkkenet. Guderne må vide hvor hun havde den fra. Nogle gange brugte hun den som askebæger, andre gange hang den bare på væggen ved siden af køkkenvasken.

Jeg fandt den i hendes lejlighed da vi tømte den efter hendes død og den fulgte mig igennem nogle år, hvor jeg flyttede jævnligt. Altid fandt den et søm ved siden af, eller over køkkenvasken.

I 2005 købte jeg så ejerlejlighed sammen med min mellemste søns mor. Hun var ikke for vild med den, men jeg insisterede og hun accepterede. Et søm blev klasket i væggen og op kom den at hænge og jævnligt kom den også med i opvasken, så den ikke skulle blive for nusset at se på. På et tidspunkt blev det tid at modernisere køkkenet, der ganske sikkert havde været sidste skrig dengang det blev installeret. Men nu skulle der groft landkøkken til. 7cm tyk bordplade i massiv hvidolieret egetræ og en køkkenvask der kunne rumme en halv pattegris. Alt byggede undertegnede fra bunden og vi blev enige om, at det da måtte være sagen at få os en opvaskemaskine.

~Det døde den af~

Sne og skovl

~Danskerne: Ledige skal skovle sne~

Aaahh….. det kunne da være rart med et tyende, der sådan lige gik til hånde og ordnede tingene. Klippede lidt hæk… samlede lidt af mine efterladenskaber op, rendte ærinder i byen og så videre. Man kunne jo eventuelt tage de der 20% af den arbejdsdygtige masse, der vitterligt ikke er arbejde til og lade deres daglige gerninger tilkomme topskatteydersegmentet. Bare så de får lidt valuta for deres surt sammensparede topskattekroner, som velfærdsstaten så skammeligt har tyvstjålet af deres indkomst.

~Var det noget med en hvid house-nigger, Hr. Direktør ?~

-Ja han er nok lidt langskægget og tøjet lidt mølædt, men han taler flydende dansk. – praktisk talt uopslidelig, og skulle det ske, så er der flere hvor han kommer fra. 

Det er sgu altid så dejligt bekvemt at have en mening om hvad alle andre skal. Knapt så sjovt er det når man selv bliver pålagt noget. Så er det bedre at stikke fingrene i ørerne og råbe lalalalalalalalajegkanikkehørehvaddusigerlalallalallallalalalala ! – og så i øvrigt blive pissesur og fornærmet, når man ikke lige får det man vil ha’.

Ja, kære erhvervsliv…… I må hjertens gerne pakke jeres sydfrugter og daffe til Kina…. I øvrigt…. de der maskiner i har, dem lader i lige stå, ikke… forstår i…… Dem har skatteyderne nemlig betalt…. Du ved afskrivninger og sådan….. Men hvis  i har nogen form for forventning om at nogen heromkring skal købe jeres skrammel, så må i jo nok hellere sørge for at der er noget arbejde til folk, så de har penge til at købe jeres skrammel for, ikke sandt ? Ellers må i jo ha’ed hvor end i kommer frem. I vil ikke blive savnet.

Hvor er det synd for folk, at de ikke kan se, at begge sider er lige afhængige af hinanden og at alle ikke kan få lige hvad de peger på, og at når “mange penge for meget arbejde” peger på “flere penge for mindre arbejde”, så går den altså kun så og så langt.

– og det er vist dertil vi er nået, er det ikke ? –

Se… hvis nu vi indså, at det her er et FÆLLES problem, som vi i FÆLLESSKAB skal løse, var det så ikke en ide om vi også var lidt FÆLLES om både arbejdspladserne og snerydningen ?

Eller skal  der bare partout være en gruppe af tredierangsmennesker, som man kan gå og spytte på, så de er villige til at arbejde næsten gratis ?

Er det virkelig det vi ønsker her i Danmark ?

Men hey….. jeg er da frisk…. Stik mig en skovl og højeste dagpengesats… Så skal jeg da nok skovle alt det sne jeg overhovedet kan, når vi har snevejr (forudsat at jeg har fri når det IKKE sner……. der skal jeg nemlig i haven…… )

Højt at flyve

Nu hvor vi befinder os i udkanten af det der “krisen” – noget og ingen helt er klar over hvad det er der er i krise. Måske lige med undtagelse af arbejdsløse og langtidssygemeldte, der ikke kan få lov til at være enten raske eller syge, men derfor holdes i et ingenmandsland midt imellem. Syg, med en rasks forpligtlser og en arbejdsløs’ rettigheder….. Så ved vi hvor vi har dém.

Vi er i et af verdenshistoriens største moralske opgør, hvor man efterhånden har skåret alle nuancerne væk og står tilbage med den fuldstændigt raffinerede problemstilling: Er det rimeligt at nogen betaler andre for ikke at lave noget? Der levnes ikke plads til et forbeholdent svar. – Det er enten ja eller nej.

Der diskuteres voldsomt om hvordan vi kan løse problemet med arbejdsløshed, og ingen tør foreslå, at vi i stedet for at skrue produktionen af him-hammer til folks vejrmøller op, sætter arbejdstiden ned, så alle kan få lov at bidrage med en indsats. I princippet ville det være muligt at skære arbejdsugen ned til fire dage….  Hvordan smyger dén sig lige om skulderpartiet, Fru Danmark ? ? ? Eller har vi virkelig brug for mere skrammel?

Nuvel…. I et forsøg på at gøre et eller andet har man fra regeringens side afsat i omegnen af 115 millioner kroner og det må jo siges at være mange penge. Det svarer faktisk til den svimlende sum af næsten en tyver pr dansker. Havde beløbet været fem gange højere, havde det svaret til hvad vi pumper i Det Kongelige Teater på årsbasis.

Det er jo bare pebernødder, når vi sammenligner med de summer, der sidste år blev afsat til uddannelse: Hele 53 milliarder kroner, mine damer og herrer.  19 til ungdomsuddannelserne, 6 til de videregående og hele 18 milliarder til SU resten går til dillerdaller som frie skoler, voksenuddannelse og alt muligt andet hippie-hejs.

Hvor KAN vi SAGTENS, hvad ?

Eller….. KUNNE… for det ser ud til, at lærerne nu ligefrem skal til at arbejde for skillingerne også…. (for det gjorde de da i hvert fald ikke før, vel ? ) Et hurtigt slag på tasken fortæller at  omkring 589.800 skoleelever der hver kostede 65.300kr betød i underkanten af 40 milliarder, til urtete, bollerum, wienerbrød og fjeldvandring med biodynamisk pottedrejerkursus og andet flip, foruden alle de betalte ferier og slid på kateter, fordi man ikke har forbudt lærerne at sidde med fødderne på bordet.

Vi kan rigtigtnok være stolte af vores indsats på dét punkt Tænk 40 milliarder kroner bare til at undervise vores børn……  Klap lige os selv på skuldrene….

Her er så…. i øvrigt hvad vi NU skal til at bruge 150 milliarder på

Ka’ vi måske lige komme til for overdreven forfedesthed hvad ? Keeping priorities straight, ehh ?

…. Ja, for sådan nogle slamberter dér er da lige hvad vi har brug for…. de skal nok sætte produktiviteten i vejret ude i udkantsdanmark…. og det er der jo stort behov for…. Altså bare så det hele ikke skal gå til at tage os bedre af hinanden og give vores børn en undervisning der gør dem i stand til at tænke selv, til en forandring.

Jeg ku’ godt….

– sidde i min afmagt og fremmane bevæggrunde i en andens sind. Men jeg ville vide med mig selv, at det er mine egne bevæggrunde jeg ville fremmane. Således ville de være udtryk for den person JEG er og ikke den person den anden er.

– ringe til mine veninder og fortælle dem hvor lidt jeg egentlig gad, når det kommer til stykket, – og hvor meget jeg egentlig bare lod mig flyde med. Men det harmonerer ikke med de hundredevis af sms’er og grådkvalte opkald, de var vidne til mens jeg var i “løvens hule”.

– finde alle mulige substitutter og udråbe fra byens minaret, hvor meget de er, af alt det jeg havde i min hule hånd, men ikke holdt på.

– smøre mit drageblodrøde had på hver en væg, der rummer plads til blot endnu et par linjer og i flammende tungemål lade min kvide spejle sig i de olietilsølede vandpytter.

Men jeg ville blot udstille mig selv og slet ikke kunne nå dig. For ved du hvad ? Du ville slet ikke kunne genkende dig selv….

– og så rummer jeg i øvrigt, når alt kommer til alt, bare ikke det had og den vrede.

Blot en indre, evig kærlighed og oplevelsen og erfaringen rigere……

Erfaringen om, at der i universet findes noget der er større end kærlighed. Den elskedes frygt for at miste og den elskendes fortvivlelse over den frygt.

Nå ja… og så begæret efter magt. – og modviljen mod at lade sig bemægtige.

Jeg ville lyve hvis jeg nægtede. Men indrømmelsen kan ikke bringe mig det der aldrig var….. for det var , ved den sødeste grød, ikke! – Kun et ensidigt håb om at det skulle kunne blive, der i korte glimt strålede gennem tvivlen, om det man kunne fravælge at tro. – Og trygheden i det fravalg.

(info til Sure Sprutter: Ensidigt håb = bør ikke forveksles med  gensidigt håb og slet ikke enøjethed  )

Således tror jeg at alt, der ikke får lov at være andet, bestandigt vil være hensat til blot at være….. omend det i den ene ende er nok så ægte, nok så dybfølt og nok så praktiseret…..

En illusion….. for det var alt, det nogensinde fik lov at være……

Det er de vilde kaniner
der hvisker i mig, når jeg siger:
Verden er fuld af selvopfyldte profetier !

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Verden blir lissom man selv siger
man sku mange gange ha´ klappet i…
Gå ad Helvede til sagde de alle sammen
Og så gjorde han det !

(Peter A.G. Nielsen)

Slagtebænk Eks….

Først lige en lille sang (eller noget af den i hvert fald):

Først så traf jeg dig og vi elsked’ og så gik du.

Du gik fra mig, fandt en anden og i elsked’.

Men han gik fra dig, da han først fik ram på hende,

men hun gik fra ham, da hun så mig uden dig.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Da jeg så hende ble’ jeg optændt og forlod hende.

Altså ikke hende, men hende den anden efter dig.

Men hun traf ham, ham fra første vers som du fik

da du gik fra mig for at være sammen med ham.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Men før hun fik set sig om, så var han skredet

hen til hende, som var gået væk fra ham.

Men han ble’ der ikke længe, før han smutted’

hen til hende, som var gået fra hinand’.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Det her skal ikke handle om hvem der afløste hvem, eller hvem der blev afløst af hvem. For det er ligegyldigt. Faktisk er der vel egentlig noget der kan være så ligegyldigt, som hvem der afløser hvem…. lidt ligesom i politik.

Det skal heller ikke handle om årsagerne til at man enten afløste, eller blev afløst, for slet ikke at tale om hvorfor man lod afløse eller hvor forløsende det var, eller ikke var.

Faktisk, så må det konstateres, at den ellers lovende tre-bogstavs-kombination i overskriften, Eks, der jo ellers plejer at varsle guf udi saftspændt detalje for snagekirtlen, i dette tilfælde er et strålende eksempel på falsk markedsføring og forbrugervildledning. Lidt ligesom at smide en firkantet klump tørret, tygget rugbrød på bordet, foran en godt rygetrængende ungersvend, godt en uge efter politiets årligt tilbagevendende jule-chikane-razzia.

Men hvad er det så lige hint vilde skud forsøger at udbrede i tågen her?
Det skal jeg såmænd åbenbare aledels prompte.

Først gik det jo galt med en kæreste… hende taler vi ikke om, da hun jo sådan set er helt  ude af billedet. Jeg ved faktisk ikke om hun stadig lever. Siden mødte jeg min ældste søns mor. Efter endt samliv havde vi et nogenlunde fornuftigt forhold til hinanden, lige indtil jeg fik en ny kæreste. Det gjorde hun så i øvrigt også selv.

Nu blev jeg så også træt af udviklingsmulighederne i dét forhold, eller mangel på samme, og kort tid efter mødte jeg min anden søns mor. Efter godt og vel 1½ år med hus, volvo og bleskift blev hun enig om, at jeg slet ikke var modellerbar nok til at forholdet kunne fortsætte, hvorfor vi gik hver til sit. En længere konflikt udspillede sig imellem os og kulminationen på den resulterede i, at jeg fravalgte at have nogen som helst form for kontakt med hende. Alt pragmatik blev overladt til min nye samlever med hvem jeg så har en datter.

Den kvikke læser har fuldstændig ret i sin antagelse. Wildskud har tre børn der har hver sin mor.

Dét forhold måtte også se sin ende hvilket medførte en opblødning på kommunikationsfronten med moderen til søn nummer to. Det resulterede faktisk i decideret samarbejde.

Detaljerne omkring bruddet med min datters mor har jeg valgt ikke at omtale her nogensinde, af den simple årsag, at det har vores datter simpelthen ikke fortjent at skulle forholde sig til ude i fremtiden. Men også her er der sket det finurlige, at mens en anden person nu sidder og bruger uanede mængder spalteplads på at udpensle sirlige fortolkninger af negativt ladede hændelsesforløb og, i samme proces, af karsken bælg, i hadefulde vendinger, bebrejde undertegnede for alt der ikke lige gik som håbet foreskrev, er der kommet bedre dialog og samarbejde imellem min datters mor og mig.

Hvad er det for et underligt spil sorteper skæbnen dér har gang i ?

Er den bedste måde at få et tåleligt forhold til en eks, virkelig at gå ud og finde sig en ny, som man kan skille sig af med igen ?

Hvad er den drivende kraft i det ? Handler det om, at den forsmåede kan læne sig tilbage og sige “HA ! – Der kan i se hvad jeg sagde ?

Nå… men jeg har ikke nogen intentioner om at skulle ud at finde mig en kommende eks, som jeg kan ofre på dét alter.

I stedet vil jeg i andægtig stilhed skrive videre på mine memoirer og en dag ud give dem i en bog med titlen:

Jeg …… ~Et møgsvin…….

Nå ja sangen har jo en slutning også …..

Så var de sammen, ham hende, ind til han kom.

Han tog hende væk fra ham, – så stod han der……

Imens havde jeg fåed’ en anden og forladt hende…….

Så nu lever

vi lykk’li’ sammen

mig og ham…..